San Fransisco

San Fransisco - sikke en by! Trods vores relativt korte tid her i SF, skal jeg love for at vi har oplevet!!

Vi startede dagen idag med at gå på morgenmadsrestaurent - den ligger lige overfor hotellet🙂. Bagels med eggs and bacon, eller med italien tomato and chicken. Drikkevarer dertil, og så ellers igang. Kaffen er fantastisk i USA - sort med en skvis mælk og så i rigelige mængder🙂. Derefter afsted til de legendariske kabelsporvogne. De har eksisteret siden 20'erne, og fungerer stadig - nok mest til turister, for der er lange køer, uanset hvornår du vil med. Vi tog banen Powel-Mason, som kører os ned til havnen. Og jeg vil gerne understrege NED!. Det er meget specielt her i SF. Det centrale SF ligger på en bakketop, derfor kører man først lidt op - OG SÅ kører man ned mod havnen - hold da op, det er næsten som at køre i rutchebane🙂. Turen endte en smule længere væk fra vores desination (Færgen til Alcatraz), end vores udsendte havde beregnet😮, så der måtte løøbes en smule. Nå men vi nåede selvfølgelig færgen - og kun een person blev en smule stresset-hihi.

Alcatras er jo det legendariske fængsel som ligger på øen Isla de los Alcatrazes hvor bl.a. Al Capone blev indsat, pga. store skattesager, samt nogle mord på samvittigheden. Alcatras husede tidens mest berygtede og farlige fanger fra Staterne og fungerede fra 1934 - 1963, hvor det lukkede pga. utidssvarende og for dyre bygninger. Sikke en oplevelse! Man må stort set se det hele på denne ø - fængslet og- gården, og div. andre bygninger. Vi fulgte en audio-guided tour, hvor vi gik rundt med headsæts og fulgte den fortalte rute. Man har fået tidligere indsatte og medarbejdere til at fortælle om livet i fængslet og gyselige historer, bl.a om de 3 der forsøgte at flygte ved at grave igennem muren med teskeer, for aldrig at blive fundet igen. De få andre der igennem tiden har forsøgt at flygte er alle med fanget.. En meget gribende og uhyggelig oplevelse som vi alle har talt om resten af dagen.

Som om det ikke var nok, stod Peter ligepludselig foran mig på færgen. Peter og Bente og deres 2 børn, var et hold vi mødte i Italien ved Gardasøen i 2007, og som vi blev gode venner med. Vi fulgtes endda nordpå, og havde en overnatning sammen i sydtyskland. Vi havde lidt sporadisk kontakt derefter, men det ophørte, som sådan noget jo gør. Men sørme om vi ikke skulle mødes her på vej til Alkatraz, 8 år senere - det var da fantasktisk🙂. Vi havde selvfølgelig hver vores planer, så efter nogle timer skilte vores veje igen - men det var da sjovt at vi skulle mødes igen i SF, på den anden side af jorden.

Efter noget tid på den legendariske Fishermann's Wharf, hvor vi spiste og så søløver der solede sig, var tiden til cykeltur.

Vores 2. mål idag var Golden Gate Bridge - og sikke en bro. Man må gå og cykle over den sammen med alle bilerne på Highway'en - sikke et inferno.. og noget der aldrig kunne ske i DK. Vi cyklede en tur på ialt 15 km frem og tilbage, og Anline i nøjagtig samme tempo som os andre❤. Kun da vi skulle cykle OP til broen på 10% stigninger, måtte vi trække. Hold da op - fik jeg sagt at det blæser ligeså meget i SF som i DK!! Stiv østenvind oppe på broen, men sikke en udsigt over SF skyline, og sikke en gang trafik på broen - vi skulle selvfølgelig afsted i rushhour🙂. Men det er bare noget andet at opleve tingene fra en cykel, frem for en bil. De fede Victorianske huse, langs lystbådehavnen, udendørs fitness, slum af værste skuffe, snorlige gader der går op og ned som ruchebaner - det er hvad vi har oplevet på 1½ døgn i SF. Vi gik sågar hjem til hotellet på disse bakker - du går næsten som da vi var i Harzen med skibumserne og skulle vandre på pisterne!!

Vel hjemme på hotellet - stod den på badning i poolen. Det var i virkeligheden det eneste Anline talte om - ja hver vores fokus. Nå, ja glemte jeg at nævne at vi jo også lige handlede solbriller - 3 stk. Raybans - vi må jo ikke glemme at shoppe-haha🤪 .

Godt nok at turen går videre i morgen mod Monterey Bay mod nye eventyr.