LA-Startour - San Diego

Sidste dag i LA - dagen hvor vi skulle se Hollywood Boulevard med de kendte stjerner i fortorvet, samt se Beverly Hills og Bel Air. Først vil jeg fortælle kort om hvor GIGANTISK stor LA er.. Der er flere mangesporede motorveje inde i byen, der er bjerge i byen, Santa Monica Boulevard som vi boede på, er mindst 50 miles lang (x 1,6 i km), i et stræk!!! Der er 88 forstader til Down Town LA!!! Ca. 14 mill. mennesker.. Puha..🤨. Men der er plads nok til alle, det kan amerikanerne bare! Og alle er flinke og ordentlige mennesker, der spørger venligt hvor vi er fra🙂Da vi fik parkeret (gik rimelig smertefrit🙂) blev vi straks venligt spurgt om vi ville med i en af kendis-tour busserne. Vi havde egntligt bestemt os på forhånd til at spare disse penge, men alle 3 unger kom med gratis, hvilket jo gjorde det noget billigere. Vi hoppede på og fik en spændende 2 timers tur rundt på de kendte steder, så som Hollywood-skiltet, RodeoDrive, en masse kendishuse i Beverly Hills samt Bel Air. Jeg har forsøgt at beskrive hvor og hvad, på billederne(lidt en skam at solen først kom sidst på turen, ad hensyn til billedkvaliteten).

På en tankstation mødte vi en mand, som åbenbart også var en form for celebrity, og han ville gerne tages billeder af. Vi kendte ham ikke (Andre Allenburg), men den kvindelige chauffør var helt vild, de udvekslede mobilnr. og han havde åbenbart et studie som hun bare kunne komme og besøge - ja sådan foregår det i Hollywood - det er fuldstændig uden for vores forståelsesramme..

Efter turen gik vi selv en tur på Hollywood Blvd., så nogle af de 2500! stjerner i fortorvet, og så bl.a Dolby Theater - teatret hvor der uddelses Oscars - fedt at have været disse steder - man ved jo aldrig om man nogensinde kommer på disse kanter igen.

Men vi skulle jo også videre - igen igen, så vi satte snuden yderligt mod syd for at ramme endnu en storby San Diego ca. 3½ time senere. 3½ time uafbrudt i tæt trafik, det er sgu store forhold. Det gør knap så meget, når der er op til 7 spor i hver retning - haha. Vildt🤪

Vi ankom kl. 18.30 til endnu et lækket hotel, hvor vi startede med gratis snaks og drinks, inden vi fik lidt sporadisk aftensmad. Vi spiser fuldstændig tåbeligt, men det er bare sådan det må være, for at budget og tid hænger sammen.🙂🙃.