GC - Las Vegas via Hoover Dam

Næste stop på touren var tilbage vestpå via Route 66 og så nordpå mod Hoover Dam og Las Vegas. Vi kørte tilbage i ørkenvarme og de sorte bjege vest for Grand Canyon. Da vi kom til Hoover Dam efter 2½ times kørsel, kørte vi over dæmningen over en bro, og det viste sig at der var MEGET langt ned midtpå (det kunne heldigvis ikke ses og mærkes da vi kørte over)🤪. Vi kørte fra motorvejen for at få lov at gå over broen til fods, for at se og tage billeder af dæmningen.

Det er nok ikke nemt at se på billederne, men midt på broen er der altså tilsvarende dæmningens højde på 221 m ned!! Det var alligevel for meget for fruen, så jeg stod og tog 2 billeder ca. og så ind i sikkerhed igen, uha den var slem🤪, men jo et fantastisk stykke ingeniør arbejde, der varede 5 år i sin tid, og kostede 1000-vis af menneskeliv. Idag er den moderniseret, ligeledes er der kommet denne motorvejsbro over. Men der bliver holdt meget øje med mulige terrorister, og vi blev da også chekket af politi, inden vi fik lov at køre ind på P-pladsen. Broen er lukket på store militære mærkedag af samme grund. Den er jo grænse mellem Nevada og Arizona.

Nå, ind i bilen og aircondition igen - tak🙂 og så ca. ½ times kørsel, så ramte vi Vegas - haha, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, se de få billeder vi har fået taget ind til videre. Det er Crazy..GIGA hoteller, lys og neon, blink og rutchebaner inde i hotellerne, Mini NewYork, Paris og Venedig. Vores hotel lå lige i starten af hovedgaden Las Vegas Blvd. (the Strip) og var et stort casino-hotel med alt hvad hjertet begærer.

Marcus ville lige kigge til et casino-bord, men straks stod der en vagt. Man må ikke gå ind på gulvtæppet ved casino bordene, når man er under 21 år. Man må ikke engang stoppe op og kigge!! Godt så.. Jeg tror alligevel ikke vi skal prøve at spille 😉

Las Vegas skal opleves om aftenen. Vi tager revanche i morgen.