SNP - Yosemite Nationalpark

Næste stop på turen var den berømte Yosemite Nationalpark som ligger øverst i Sierra Nevada bjergkæden. Vi skulle heldigvis ikke køre så langt, ca. 3 timers kørsel op langs bjergkæden, forbi  byen Fresno og derfra på mindre veje igen for at ramme vores hotel og grænsen til Yosemite parken over middag🙂. Vi fik noget mad og derefter drog vi ind i parken for at danne os et overblik til dagen efter. Vi har set en del parker nu, så vi var ærlig talt ikke super sultne efter mere natur denne dag. Vi fik dog et indtryk af parken, kæmpestor og med granitbjerge, vandfald, rislende bække og masser af nåleskov. Der står også Sequioa træer i Yosemite. Denne nationalpark er meget frodig i forhold til hvad vi ellers har set.

Efter indtjek på hotellet lige udenfor parken i El Portal slappede vi af ved poolen. For at det ikke skullevære løgn, mødte vi igen de danskere som vi havde talt med i Death Valley😀, lidt sjovt da vi havde kørt to forskellige ruter hertil, samt kørt to forskellige dage. Det blev til lidt gensyns snak 🙂. Der blev lettere overskyet, hvilket var skønt, for vi er altså stadig på de 35-40 gr.😎. Marcus var desværre lidt træt af sin hudinfektion, så han lå på værelset (jeg må indrømme at jeg har chekket op på hvordan vi får fat i en læge her, for det ser ikke godt ud🤒, men vi ser lige an..) 

Vi fik derfor sent aftensmad, men på hotellets restaurant – nam nam, det var lækkert.

Vi skal betale for WiFi her, derfor er jeg lidt forsinket med mine opdateringer, da vi må skiftes lidt til netadgang.. Og det er altså ikke mig der står først på listen skulle jeg hilse og sige 🤪