Grand Canyon

Wauw..... Grand Canyon er ABSOLUTLY AMAZING, som amarikanerne siger. Det er ikke uden grund at Grand Canyon er på UNESCO's verdensarv's liste som et af de 7 natulige vidundere på kloden.

Den store kløft strækker sig over ca. 400 km og er på det bredeste stykke ca. 30 km bred. I bunden ca. 1500 m. nede, bugter Colorado floden sig igennem hele kløften. Colorado River bugter sig igennem flere stater så som Nevada, Arizona og Utah. Landskabet omkring kløften er et fladt plateau fyldt med nåleskov i kæmpe arealer. MAn tænker ikke over at man er 1500 m over havets overflade, fordi der er helt fladt - og så pludselig - ud af det blå, åbner grunden sig og kløften dukker op - det er svært at beskrive, men se billederne i så stor størrelse som muligt..🙂 

Vi var jo så heldige at starte dagen i helikopter, og fløj fra skovareal ud over kløften, noget f det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Vi fløj stille og roligt ud midt i dette nturfænomen der har taget omkring 2.000.000.000 år at lave...😲🤭. Det var faktisk en følelsesladet oplevelse at bevæge sig rundt et sted hvor mennesker ikke kan være naturligt - ude midt i krateret, og med den store flod under os som en lille å  (den er altså noget med 400 m bred på sit bredeste). Fruens højdeskræk blev endnu engagn udfordret, men det skulle jo være sundt, ikk.

Da vi kom tilbage, tankede vi vand i vores drikkedunke og begav os i bil ind i parken igen. Efter 7 lange og brede, en parkering, et besøg i visitor centeret, endnu en parkering længere inde i parken - nåede vi vores vandrerute - en rute ned i kløften på ca. 4,5 km. Det var ikke så svært derned, men vi skulle jo også op igen. Det kneb lidt for Anline, men der var jo også høj sol og ca. 35 grader i skyggen + den tørre føntørre-luft, så det var nu meget sejt af hende alligevel. OG SÅ skulle vi have en fortjent øl, samt en tur i poolen (man må jo ikke drikke øl ved poolen, så hver sin ting til sin tid)..🤪

Derefter ud at spise på steakhouse - nam nam. Marcus fik for første gang sin længe ventede steak på 400 g. Prisen taler vi ikke om😙.