San Diego - Sea World

Så kom tourens 2. forlystelsespark - nemlig Sea World i San Diego. Vi havde egentlig bestemt os for det berømte Zoo og Safaripark i byen, men det lå over 1 times kørsel fra hotellet, og det er ligesom om vi kører rigeligt i forvejen🤪, derfor blev det Sea World, som kun lå 8 km fra hotellet - selv i meget trafik, en overkommelig tur🙂. Vi var endda heldige at få overkommelige billetpriser, fordi det er midt i ugen, så det hjalp også lidt på beslutningen🤪.

Sea World er forlystelses(vand)park og oceanakvarium i et. En stor park med vandrutchebaner, alm. rutchebaner, søløver, delfiner, pingviner, isbjørne, hvidhvaler, blæksprutter, store hajer og mest berømt - de store spækhuggere, som laver et formidabelt show. Indtil for kort tid siden foregik spækhugger-showet med dyrepasserne i vandet sammen med de store dræberhvaler, som de kaldes - og dette ikke uden grund. For 2 år siden blev en dyrepasser dræbt af en af spækhuggerne, både hval og dyrepasser havde kendt hinanden i flere år... Det er altså rovdyr.. Derfor foregår showet med menneskerne oppe på land - men det er altså fantastisk hvad de kan få de store dyr til - se billederne🙂😮. Efter en varm og solrig dag i parken, kørte vi hjem på hotellet, handlede lidt øl og chips og hyggede. Vi gik en kort tur i det flotte område vi boede i, nemlig en spansk bydel ved havneområdet. Det er altså svært at nå alt det man gerne vil, og San Diego blev ikke udforsket særlig meget. Måske vi ser lidt mere i morgen, når vi skal ned og vende ved den Mexicanske grænse🙂.