Yosemite Nationalpark

I dag havde vi bestemt at vi ville sove længe – en vild luksus, der ikke er sket for tit på denne tur 😋. Sen formiddag kørte vi ind i parken for at se et kendt udsigtspunkt,  Glaciers Point. Herfra kan man se over på granitbjerget - Half Dome og man kan desuden se det store vandfald Yosemite Falls, som falder over 2 nivauer og er det længste vandfald i Nordamerika! Det er dog ikke det bedste tidspunkt på denne årstid, da det er noget amputeret i vandstyrke.

Vi kørte deropad, men vejen vi skulle dreje fra på, var lukket og der stod Rangers og ledte os videre, så der ikke skulle opstå prop. Vi kunne forsøge igen om 2 timer var beskeden🤨. Der er sindsygt mange mennesker og biler i Yosemit,e og der opstår let trafikprop på de få veje der er i området. Vi kørte ned og ind til Visitor Centret i Yosemite Valley for at spise og overveje situationen.

Parken er utrolig smuk og stor, og vi så kun et lille hjørne af den. Der er vilde bjørne og der står alle steder at men ikke må have synligt mad til at ligge, man skal rydde helt op efter sig og skraldepandende er sikrede. Man kan få bøder for at fodre de vilde dyr, men egerne er tamme og nuttede.

Vi blev enige om at forsøge igen efter et par timer, og var heldige at nå helt derop i 2150 m. højde. Det var betagende med disse granitklipper og vandfald, selv om det er lidt svagt i styrke pga. årstiden, se billederne🙂.

På turen tilbage kørte vi ind i et godt gedint haglvejr, der blev helt hvidt og tp. faldt til 8 gr.!!! 

Vi kørte derefter i regn indtil 10 km fra hotellet, men hjemme på hotellet var der sol og varmt, det er utroligt hvad det betyder at køre i højderne😎.

Så stod den på turens nok sidste solbadning et par timer hen mod aften, og vi fik derefter en pizza på hotellet. Derefter godnat, for vi havde bestemt os for at stå tidligt op næste morgen – for at få noget ud af den sidste dag tilbage i San Fransisco.